Perfektionisme: Når "godt nok" ikke findes

Mailen er skrevet. Du har læst den igennem tre gange.

Alligevel flytter du et komma, ændrer en sætning og læser den igen. Det er ikke, fordi mailen er særlig vigtig. Men idet du overvejer at trykke send, opstår en lille uro: Hvad nu, hvis formuleringen virker dum, upræcis eller mindre professionel, end du burde være?

Udadtil ligner det grundighed. Indefra kan det føles som en opgave uden et tydeligt slutpunkt.

Perfektionismen kræver ikke bare, at du gør dig umage. Den kræver, at du fjerner enhver grund til at kunne blive kritiseret.

Høje standarder er ikke problemet

Du kan være ambitiøs, fagligt engageret og glad for kvalitet uden at være fanget i perfektionisme.

Forskellen viser sig ofte, når opgaven er løst. Kan du registrere, at du er kommet i mål? Eller ser du straks det, der mangler?

Ved sunde standarder kan en fejl være information. Ved perfektionisme bliver den let til et spørgsmål om din værdi eller sikkerhed.

Hvis de opdager fejlen, opdager de måske også, at jeg ikke er så dygtig, som de tror.

Målstregen flytter sig

Perfektionismen lover, at du kan få ro, hvis du bare gør det godt nok. Men den definerer sjældent “godt nok” på forhånd.

Når du afleverer, finder den et nyt kriterium. Det kunne have været skarpere. Du var heldig. Næste gang forventer de mere.

Derfor er problemet ikke kun, at kravene er høje. Det er, at de først bliver tydelige, efter du har opfyldt dem.

En målstreg, der flytter sig, kan ikke give dig følelsen af at være kommet frem.

Hvad prøver perfektionismen at forhindre?

Perfektionisme opstår sjældent, fordi et menneske ønsker at gøre livet besværligt.

Måske har grundighed givet dig anerkendelse. Måske blev fejl bemærket der, hvor du voksede op eller arbejdede. Måske føltes det tryggere at være den dygtige og velforberedte end at risikere kritik eller afvisning.

Regler som Jeg må ikke fejle og Jeg skal være helt sikker forsøger ofte at beskytte dig mod noget smertefuldt.

Men beskyttelsen kan føre til udsættelse, overarbejde og undgåelse. Du bruger længere tid på detaljer, som næsten ingen andre ser, eller siger nej til nye opgaver, fordi du ikke kan garantere at lykkes.

Læs også: Hvorfor du ikke skal vinde diskussionen med din indre kritiker.

Når grundighed bliver drevet af frygt

To mennesker kan bruge lige lang tid på en opgave og være drevet af noget forskelligt.

Den ene fortsætter, fordi arbejdet bliver mærkbart bedre. Den anden fortsætter, fordi det stadig føles farligt at stoppe.

Et nyttigt spørgsmål er derfor ikke kun: Kan det forbedres? Næsten alt kan forbedres.

Spørg også:

Vil endnu en indsats tjene opgavens formål, eller skal den mest dæmpe min uro?

Læs også: Stresset? Derfor er afslapning ikke altid nok.

Fra perfekte regler til valgt retning

En anden vej er ikke at opgive dine ambitioner. Det er at gøre det tydeligere, hvad dine ambitioner skal tjene.

Du kan skrive en god besked, fordi relationen betyder noget. Forberede dig, fordi ansvarlighed er vigtigt. Gøre dig umage, fordi fagligheden fortjener det.

Når formålet er tydeligt, bliver det også lettere at afgøre, hvornår arbejdet har gjort sin opgave.

Tanken Det skal være perfekt kan stadig dukke op. Men den behøver ikke være projektleder.

Øvelsen handler ikke om sjusk. Den handler om at træne, at uroen ikke alene får lov til at definere, hvornår noget er færdigt.

I et forløb med mig

I et samtaleforløb undersøger vi ikke kun, hvordan du kan sænke kravene. Vi ser også på, hvad kravene forsøger at beskytte dig imod.

Vi arbejder med de regler, der holder dig fast, og med konkrete situationer, hvor du kan øve mere fleksible handlinger.

Målet er ikke, at du bliver ligeglad eller mindre ambitiøs. Målet er, at du kan vælge, hvornår grundighed hjælper, og hvornår frygten blot kræver endnu en kontrol.

Du må gerne gøre dig umage

En opgave behøver ikke være fejlfri for at være værdifuld.

Du må gerne have høje standarder. Men de skal kunne fortælle dig, hvornår du er færdig.

Denne artikel er almen oplysning og erstatter ikke individuel behandling. Ved vedvarende eller alvorlige symptomer anbefales det, at du kontakter din praktiserende læge.