Stresset? Derfor er afslapning ikke altid nok

Det er søndag eftermiddag, og du har egentlig fri.

Alligevel ligger computeren åben på spisebordet. Du vil bare skabe lidt overblik, så du kan slappe bedre af bagefter.

En halv time bliver til to. Da du lukker computeren, er der ikke kommet ro. Du har bare fået øje på flere ting, du burde nå.

Når hvile først må begynde, når alt er under kontrol, bliver roen ved med at flytte sig.

Du kan have fri uden at have fri

Stress opstår ofte i mødet mellem langvarige krav og utilstrækkelige muligheder for at komme sig.

Men belastningen findes ikke kun i kalenderen. Den kan også leve videre som en indre regel:

Jeg må først stoppe, når jeg har styr på det hele.

Så bliver pausen let til endnu en opgave. Du prøver at trække vejret rigtigt, sove nok og lade være med at tænke på arbejdet.

Når det ikke lykkes, kan du begynde at kritisere dig selv for også at være dårlig til at holde fri. Presset får et ekstra lag.

Afslapning kan ikke ophæve uændrede vilkår

Pauser, søvn og færre krav er nødvendige. Men de kan ikke alene opveje en hverdag med vedvarende overbelastning, konflikter eller manglende indflydelse.

Det samme gælder, hvis du vender tilbage til den samme indre kontrakt: at du skal være tilgængelig, fejlfri og på forkant med alt.

Derfor kan to mennesker med den samme opgaveliste opleve meget forskellig belastning. Den ene kan slippe arbejdet, når dagen slutter. Den anden fortsætter indvendigt.

Læs også: Perfektionisme — når godt nok ikke findes.

Kontrollen er en forståelig løsning

Mennesker med stress bliver nogle gange mødt, som om de bare skal sige nej og lægge telefonen væk.

Men ofte har det givet mening at blive ved. Grundighed har måske gjort dig dygtig. Du har været den, andre kunne regne med. Måske har fejl reelle konsekvenser, eller arbejdsmængden er faktisk urimelig.

At forsøge at skabe kontrol er ikke dumt. Fælden opstår, når kontrollen aldrig bliver tilstrækkelig til, at du må stoppe.

Fra alt til det vigtigste

Når du er stresset, kan hjernen behandle alle opgaver som lige presserende. Men alt kan ikke være vigtigst samtidig.

Det hjælpsomme spørgsmål er derfor ikke kun: Hvordan når jeg det hele?

Det kan også være:

• Hvad kræver faktisk handling nu?
• Hvad kan vente uden alvorlige konsekvenser?
• Hvad gør jeg mest for at dæmpe skyld eller uro?
• Hvad er vigtigt nok til, at noget andet må være uperfekt?

Det kan føles ubehageligt at lade noget stå åbent. Men evnen til at tåle uafsluttethed er ofte en vigtig del af vejen ud af stress.

Hvile og forandring skal følges ad

Ved alvorlig stress kan det være nødvendigt at reducere belastningen markant, få en lægelig vurdering eller blive sygemeldt.

På længere sigt handler bedring ofte både om rammerne omkring dig og om den regel, der siger, at du først må få ro, når alt er færdigt.

Der kommer sandsynligvis ikke et tidspunkt, hvor alt er ordnet. Der kan derimod komme et tidspunkt, hvor du vælger at stoppe.

Denne artikel er almen oplysning og erstatter ikke individuel behandling. Oplever du vedvarende eller alvorlige symptomer på stress, anbefales det, at du kontakter din praktiserende læge.