Klinik på Vesterbro, København og online · Studierabat

Studielivet kan fylde mere, end det burde.Du behøver ikke stå med det alene.

ACT-terapi med studierabat — i klinikken på Vesterbro eller online. Et trygt sted at tage fat, når presset, tankerne eller tvivlen er blevet for meget.

Autoriseret psykolog Ivan Lukic — online ACT-terapi for studerende

Når studielivet bliver for meget

Specialet, der står stille. Eksamensperioder, hvor søvnen ryger. Tanker om at droppe ud. Eller bare følelsen af, at alle andre har styr på det — og at du er den eneste, der ikke har.

Det er ikke fordi, der er noget galt med dig. Studielivet stiller store krav — og nogle gange bliver de strategier, der plejede at virke, utilstrækkelige. Sammen kan vi kigge på nye måder at møde det på.

Samtale i klinikken på Vesterbro — 1.200 kr. 1.000 kr.

En individuel samtale på op til 50 minutter i klinikken på Vesterbrogade i København.

Vi tager udgangspunkt i det, der fylder hos dig, og arbejder med både forståelse, konkrete øvelser og de situationer i dit liv, hvor du gerne vil kunne handle anderledes.

Ledige tider fra 1. september 2026. Booking er allerede mulig.

Book tid i klinikken

Online samtale — 1.000 kr. 850 kr.

En individuel samtale på op til 50 minutter, som du kan deltage i hjemmefra eller et andet roligt sted.

Online terapi kan være en god løsning, hvis du ønsker mere fleksibilitet, bor langt fra København eller foretrækker at mødes i dine egne omgivelser.

Book en online samtale

Ofte stillede spørgsmål

Hvad kan jeg få hjælp til?

For eksempel eksamensangst, stress og pres, perfektionisme, udsættelse og specialeskrivning, tvivl om studievalg, ensomhed — eller en periode, hvor det hele bare er blevet for meget.

Hvordan foregår den gratis forsamtale?

Vi ringer sammen og taler i cirka 10 minutter. Du fortæller kort, hvad der fylder hos dig, og jeg fortæller, hvordan jeg tænker, vi kan arbejde med det. Bagefter mærker du efter — og beslutter i ro og mag, om du har lyst til at booke en samtale.

Jeg tilbyder en gratis forsamtale, fordi det er vigtigt, at du oplever, at kemien og samarbejdet føles rigtigt, før du beslutter dig.

Hvad er din metode?

Acceptance & Commitment Therapy — en veldokumenteret terapiform, der blandt andet anvendes ved angst, depression og stressrelaterede problemstillinger.

Konkret træner vi tre færdigheder. Du kender sikkert allerede de tre situationer, de er svar på.

Nøglefærdighed 1 · Nærvær "Jeg føler ikke rigtigt, at jeg er til stede."

Sammen træner vi at lande i nuet — dér, hvor livet faktisk leves. Tankerne vil trække dig tilbage til i går og frem til i morgen; sådan er sind. Men det er kun her og nu, du kan mærke, vælge og handle — og derfor træner vi nærværet som en muskel, lidt ad gangen.

Vejen går fra tankemylder til nærvær
Nøglefærdighed 2 · Åbenhed "Jeg kæmper med mine tanker og følelser — og taber som regel."

Sammen træner vi, hvordan du giver det svære plads. Følelser og tanker er noget, der kommer og går — nogle gange bliver de hængende og finder deres vej videre, når det passer dem. Når vi øver os i at give dem plads, kan vi få større frihed til at vælge, hvordan vi vil handle — også mens de er til stede.

Vejen går fra kamp til at give plads
Nøglefærdighed 3 · Handlekraft "Jeg vender tilbage til de ting, jeg plejer at gøre, når jeg en dag får det bedre."

Sammen undersøger vi den retning, du ønsker at gå i — og jeg støtter dig i at tage små, konkrete skridt derhen, uden at vente på, at frygten eller tvivlen forsvinder først.

Vejen går fra at sidde fast til et liv, der stemmer overens med det, der er vigtigt for dig

Det er ikke fordi, der er noget galt med dig. Det er fordi gamle løsninger er blevet til nutidens fælde — og nye kan trænes.

Læs mere

Virker online terapi lige så godt som fysisk fremmøde?

Forskning tyder på, at online terapi for mange kan have en effekt, der er sammenlignelig med terapi ved fysisk fremmøde, blandt andet ved angst og depression. Om online terapi passer til dig, afhænger også af dine behov og præferencer.

Er du i tvivl om, hvor du skal starte?

Du behøver ikke kunne forklare problemet præcist. Det er nok, at du kan mærke, at noget ikke fungerer, som du ønsker.

For de fleste er en gratis forsamtale et godt første skridt. Her kan du kort fortælle, hvad der fylder, og høre, hvordan jeg tænker, vi kan arbejde med det.

Du kan også skrive eller ringe, hvis det føles lettere. Sammen finder vi ud af, om jeg er den rette psykolog for dig.

Til hovedsiden psykologivan.dk, hvor du finder mere info om mig og måden jeg arbejder på →