Vold i nære relationer: Når kærlighed og kontrol bliver filtret sammen

Du hører nøglen i døren og forsøger at vurdere stemningen, før personen kommer ind i rummet.

Er skridtene hurtige? Bliver tasken sat hårdt fra sig? Skal du nævne beskeden, du fik tidligere, eller er det bedre at vente?

Måske tænker du ikke på det som frygt. Du er bare blevet god til at forebygge konflikter.

Når man lever længe i en uforudsigelig relation, kan tilpasning komme til at ligne almindelig omtanke.

Hvis dit liv hele tiden organiseres omkring den andens mulige reaktion, er din frihed allerede blevet mindre.

Det gode gør ikke volden mindre virkelig

Vold i nære relationer eksisterer sjældent som én ubrudt række af dårlige øjeblikke.

Der kan også have været varme, nærhed, undskyldninger og perioder, hvor du følte dig set. Det er netop derfor, relationen kan være så svær at forstå og forlade.

Du kan have elsket et menneske og samtidig været bange for det. Du kan savne det gode og stadig have brug for afstand.

Det ene annullerer ikke det andet.

Tilpasning kan være en måde at skabe sikkerhed på

Det begynder måske med, at du vælger ordene mere omhyggeligt, undgår bestemte emner eller holder øje med den andens humør.

Du ser en ven mindre, fordi det skaber konflikt. Forklarer dig mere, end du egentlig ønsker. Sørger for, at hjemmet eller børnene ikke giver anledning til vrede.

Det er ikke dumt. Det kan være en måde at forsøge at skabe sikkerhed i en situation, der føles uforudsigelig.

Men langsomt kan det blive sværere at mærke, hvad du selv ønsker, fordi så meget opmærksomhed går til at undgå den næste reaktion.

Tegn på vold og kontrol

Vold i nære relationer kan være fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk eller digital.

Tegn kan blandt andet være:

• trusler, ydmygelser eller gentagen nedgøring
• kontrol med økonomi, telefon eller kontakt til andre
• isolation og overvågning
• seksuelle grænseoverskridelser
• fysisk vold eller trusler om fysisk vold
• trusler om at skade dig, sig selv, børnene eller andre
• en hverdag, hvor du hele tiden forsøger at undgå den næste reaktion

Det afgørende er ikke kun den enkelte hændelse. Se også på mønstret og på, om din tryghed, frihed og mulighed for at være dig selv gradvist er blevet mindre.

Hvorfor du leder efter din egen fejl

Efter vold eller kontrol begynder mange at gennemgå deres egen adfærd:

Jeg skulle ikke have sagt det. Jeg vidste, at personen havde haft en dårlig dag. Jeg kunne også selv blive vred. Måske overdriver jeg.

Hvis du kan finde det, du selv gjorde forkert, kan det føles, som om du kan forhindre, at det sker igen.

Men ansvar for en konflikt og ansvar for vold er ikke det samme.

Du kan have sagt noget sårende eller handlet på måder, du ikke er stolt af. Det gør dig ansvarlig for dine handlinger. Det gør dig ikke ansvarlig for den andens vold.

At forstå, hvorfor du blev, er ikke det samme som at forsvare det, der skete.

Du kan savne og stadig tage volden alvorligt

Et brud efter en voldelig eller kontrollerende relation er stadig et brud.

Du kan sørge over mennesket, hverdagen og den fremtid, du havde forestillet dig. Samtidig kan kroppen være på vagt, og din tillid til din egen dømmekraft kan være svækket.

Skam over at være blevet, vendt tilbage eller stadig savne er almindelig. Den siger ikke, at der er noget galt med dig.

Læs også: Parbrud: Sorg, skam og det første skridt videre.

Du behøver ikke afgøre hele din fremtid. Øvelsen skal skabe lidt afstand mellem det, der faktisk skete, og den tvivl, der er vokset frem omkring det.

Når sikkerhed kommer først

Hvis du er bange for, hvad der kan ske, er opgaven ikke nødvendigvis at forklare dig bedre eller sætte en tydeligere grænse.

En konfrontation eller et brud kan i nogle situationer øge risikoen. Derfor kan det være vigtigt at søge specialiseret rådgivning og tænke i sikkerhed, før du fortæller den anden om dine planer.

Du behøver ikke have besluttet dig. Du behøver ikke kunne dokumentere alt eller have fundet det perfekte ord for det, du har oplevet.

Det er nok, at noget føles utrygt, kontrollerende eller voldsomt, og at du har brug for hjælp til at forstå dine muligheder.

Læs mere om almindelig grænsesætning: Svært ved at sige nej? Grænser handler ikke om at være hård.

At få støtte

I et samtaleforløb kan vi arbejde med skammen, tvivlen, kroppens reaktioner og tilliden til dine egne signaler.

Tempo og omfang skal passe til din situation. Du behøver ikke være sikker på, om du vil blive eller gå, før du søger støtte.

Ved aktuel vold eller risiko skal specialiseret rådgivning og sikkerhedsplanlægning have førstepladsen.

Det, der skete, behøver ikke blive hele din historie

At gå videre kræver ikke, at du gør relationen til ren ondskab. Du må gerne huske det gode, sørge, være vred og have dage, hvor du tvivler.

Men det gode gør ikke volden mindre virkelig.

Det, der skete, var voldsomt. Nu handler det også om, hvad du vil beskytte, genopbygge og give plads til herfra.

Denne artikel er almen oplysning og erstatter ikke individuel rådgivning eller behandling.